Alle mennesker er på en trosrejse. Vi kan kun give det videre, vi har fået. I vores medvandring vil vi derfor opmuntre til at tro på Gud og med glæde leve i bibelens gode og uforgængelige livsværdier.
Ifølge forskning i mange lande giver troen på Gud: Øget velvære, livskvalitet, lykke, nedsat sygdomsrisiko, øget livslængde, fysisk og psykisk bedring, bedre mestring af fysisk og psykisk sygdom.
Kort sagt bliver vi mere sunde og hele, hvis troen på Gud bliver en virkelighed. Evangeliet er verdens bedste og mest glædelige begivenhed. Glædens udtryk kan ses i korset i vores pas og flag. Vi kan se verdens vigtigste virkelighed i vores kalender – jul, påske og pinse. Det har 2,2 milliarder mennesker allerede fundet ud af. Troen er en gave fra Gud, men vi kan alle placeres os i virkeligheder, hvor troen får gode vækstbetingelser.Det kan f.eks. være at møde andre kristne, at støve bibelen af, at bede, at være med i et gospelkor, at se en tv-gudstjeneste, at komme i kirke. Du er velkommen til at blive storforbruger af kirkens hjemmeside og kirken som helhed.
Vi i Frikirken Langeland tror på en kærlig Gud, som har skabt os alle og ønsker at have et nært forhold til os. Vi tror også på Jesus Kristus, Guds søn, som blev født, levede og døde for vores skyld, så vi kunne få tilgivelse for vores synder og evigt liv hos Gud. Vi tror på Helligånden, som hjælper os med at forstå Guds ord og leve efter hans vilje. Vi tror på Bibelen som Guds ord og på, at den indeholder alt, hvad vi behøver at vide for at leve et meningsfuldt og opfyldt liv.
Vi tror på fællesskab med andre kristne og på, at det er vigtigt at dele vores tro med andre og hjælpe dem med at finde vej til Gud. Vi byder alle velkommen i vores kirke, uanset hvor de er i deres tro, og vi er altid klar til at hjælpe og støtte hinanden på vores åndelige rejse.
Vi er medlem af Mosaiks kirkenetværk. Vi har tilsluttet os Mosaiks troserklæring.
Som en stol med 4 ben er alle 4 vigtige og skal være i indbyrdes balance og størrelse. Når vi som de første kristne holder fast ved de fire ’stoleben’, ’sætter’ Helligånden sig til rette med kraft, herlighed, nådegaver, tegn og undere. De 4 værdier er nemme at huske; de er formuleret af den første menighed i verden, og har vist sig bæredygtige i 2.000 år. ’De holdt fast ved apostlenes lære (bibelen) og fællesskabet, ved brødets brydelse (nadveren) og ved bønnerne.’ (Apg.2:42) Det fundament giver en forankring, forvandling og frigørelse. Guds ord og Helligåndens liv frembringer et overskud, så kirken kan være festlig, favnende og folkelig. Vi har tro og tillid til, at Den treenige Gud vil virke livsmod og livsglæde gennem de fire værdier:
Vi vil tro på, tilegne os og leve efter Guds evige ord. Verden erforvirret, frygtsom og i opløsning. Den vil på et tidspunkt forgå, men Guds ord vil ifølge Bibelen aldrig forgå. I Bibelen lærer vi om frelse, dåb og Helligåndens kraft – kort sagt et helt nyt liv i Kristus. Bibelen er fyldt med visdom til at kunne finde vej i det daglige liv. Helligånden er givet som en Talsmand, der kan vejlede os til hele sandheden. Det fylder os med taknemlighed, begejstring, tro, håb og kærlighed. Vi tilslutter os trosbekendelsen, der bruges i de fleste kirker i verden.
Mennesket har ifølge bibelen ikke godt af at være alene. Ingen skal være alene. Alle har brug for et fællesskab, hvor man kan få og give. I mødet med Gud og hinanden fyldes vi med passion, engagement og generøsitet. Passion er den helhjertede lidenskab, drivkraft og energi der gør at vi kan leve og kæmpe for noget større end os selv. Et rigt liv er at give og at få. Gud gav først og giver i overflod, derfor giver vi med taknemlighed det videre, vi har fået. Vi er alle blot kanaler for Guds kærlighed. Vi øver os i at være gode forvaltere af Guds nåde og mangfoldige gaver. Gud kalder os til opgaver, men beder os ikke om noget, han ikke selv giver kraften til. Kirken og den enkelte ønsker at være gæstfri, generøs og gavmild. Det er glædesfyldt at bruge sine gaver, tid og midler for noget større end sig selv. Vi er alle skabt af Gud og på en trosrejse, hvor vi opmuntrer, værdsætter og anerkender hinanden. På den rejse er vi hinandens hjælpere og medvandrere. Gud vil forvandle og frembringe en uselvisk ydmyghed, hvor vi hellere vil tjene og give end blive betjent og få.
Ordet om korset lyder, når brødes brydes. Jesus holder et inderligt og dybt måltid med os. I nadveren møder vi Kristus som var, er og kommer igen. Apostlen Paulus siger at vi ’forkynder Kristus’, når vi deler brødet og vinen (saften). Vi forkynder at Jesus blev Guds Offerlam, da Han døde på korset. Og vi tror på og lever i, at Han dér, giver mig tilgivelse og nåde. En tilgivelse og nåde som jeg kan tage imod; så kan jeg kalde Gud min far.
"Kirken består af mennesker, og kirken er ydmyg, når det enkelte menneske i kirken er tjenende."
Bønnelivet er vejen til fred og fremtid. Vi er kaldet til at bede uden ophør, det er som at trække vejret. Uden bøn ingen liv. Vi beder alene og sammen. Vi øver os i at have hovedet i himlen og benene på jorden. Vi erfarer stykkevis Guds Himmelske Dråber og lærer at vandre i Helligåndens kraft. I bønnen kan vi sige alt til Gud, og i bønnen kan vi blive stille, og høre hvad Gud siger til os. I bønnen kan vi bede ’Fadervor’ som Jesus har lært os og vi kan bede frie bønner.
Ordet ”kristen” betyder egentlig ”lille Kristus”. Det er troen på, at Jesus Kristus døde for verdens synd, der gør en til kristen. Man tager imod tilgivelse ved ganske enkelt at bede en bøn til Gud.
Ordet ”kirke” betyder egentlig gruppe eller forsamling. Ligesom vi alle sammen har brug for at tilhøre en familie, har kristne behov for at tilhøre en kirke. Her får man åndelig føde i prædiken og sang, her stimuleres man i det sociale fællesskab, og sammen med andre får man styrke til at gøre meget mere i samfundet, end man kunne gøre alene.
Frikirker og folkekirker hviler på det samme grundlag og har samme trosbekendelse, men en frikirke er selvfinansierende og bestemmer selv, hvilken form gudstjenesterne skal have, og hvad de skal indeholde. Personlige trosoplevelser er endvidere vigtige for frikirkerne, og flere steder vil man rangere en præsts oplevelse af kald til præstegerningen højere end teologisk uddannelse – om end man i de senere årtier har gjort meget ud af, at præsterne også har en solid teologisk ballast.Dertil kommer, at de fleste frikirker bruger rytmisk musik og moderne instrumenter – orgler er der meget få af. De fleste frikirker døber først mennesker, når de er gamle nok til selv at have taget stilling til den kristne tro - barnedåb praktiseres dog i nogle få frikirker (Metodistkirken og - i meget få tilfælde - Missionsforbundet).En del frikirker har endvidere en café eller et cafeteria, hvor man i forbindelse med gudstjenester og andre arrangementer sælger kaffe og lette anretninger.
Absolut ikke! En sekt er blandt andet kendetegnet ved, at man mener, man er de eneste rigtige, og man har som regel en guru eller en stærk, diktatorisk ledelse. Man vil ofte isolere sig og holde sig fra at samarbejde med andre end ens ligesindede.Dette står i stærk kontrast til frikirker, hvor man går ind for teambaseret, pluralistisk lederskab, og hvor man gerne arbejder sammen med andre kirker. Dertil kommer, at alle frikirkesamfund har en ansvarligheds- og omsorgsstruktur, som sikrer, at den enkelte præst eller kirke ikke ryger ud af en tangent eller kommer til at stå helt alene med sine udfordringer.
Hver frikirke har egne procedurer for medlemsoptagelse, men grundlæggende kan man blive medlem, hvis man tror på Jesus Kristus. Det er gratis at blive medlem. Alle udgifter dækkes ind gennem frivillige gaver.
Når man melder sig ind i en frikirke, er det i en eller anden grad, fordi man søger et alternativ til folkekirken. Man kan derfor ikke være medlem af både folkekirken og en frikirke – at melde sig ind i en frikirke betragtes af folkekirken som en de facto udmeldelse af folkekirken.
At være kristen er at efterfølge Kristus. At være kirke er at leve i et kristent fællesskab. Derfor forudsættes, at man ønsker at leve efter Bibelens retningslinjer og bevare det gode fællesskab i kirken. Der er ikke udtalte regler om, hvad man bør og ikke må i en frikirke. Nogle gange citeres kirkefaderen Augustin i den forbindelse: Elsk Gud, og gør, hvad du vil.
Ja, alle kirker har en dåbspraksis. Eneste undtagelse er Frelsens Hær, der ikke praktiserer sakramenterne. Men hvor man i folkekirken bliver døbt for at blive et Guds barn, er dåben i frikirkerne mere en bekendelse, der markerer, at den, der døbes, tror på Gud og allerede er et Guds barn. Dette syn på dåb gælder også for barnedåb i Metodistkirken og Missionsforbundet.Mange af dem, som bliver døbt som voksne i frikirkerne, er også barnedøbte. Når de lader sig døbe som voksne, sker det som regel, fordi de har brug for at markere en omvendelse til Gud, som har fundet sted i deres liv.
Frikirker har som alle anerkendte og godkendte trossamfund ret til at foretage vielser med borgerlig gyldighed efter ægteskabsloven. Mindst en af parterne skal dog være medlemmer af den pågældende frikirke.
Man kan blive begravet ud fra en frikirke. Selve begravelsen eller bisættelsen finder som regel sted på almindelige kirkegårde og begravelsespladser. Ved begravelser er det bedemanden, der koordinerer det hele. Familien skal blot give til kende, i hvilken sammenhæng man ønsker at jordfæste den pårørende. Det er forskellige fra kommune til kommune, om det koster ekstra at få en gravplads, når man ikke er medlem af folkekirken.
